BUUS Køle-Service, der ligger i industriområdet vest for Nykøbing, var for nogle år siden blev ramt af flere indbrud. Da de så fik bygget nyt kontor, valgte de at få installeret en tyverialarm fra Nykøbing El-Service. Carsten Ralf fra BUUS Køle-Service er meget begejstret for løsningen, "Det er det bedste produkt på markedet; et helt unikt produkt, hvor vi med en meget enkel app kan følge det hele online og se billeder, overvåge temperatur, tænde lys og så videre", fortæller han.
Han sover rigtig godt om natten nu, og et indbrudsforsøg for nyligt viser, at alarmen fungerer perfekt. "Alarmen gik midt om natten, og vi rykkede ud, men der skete ingenting. Tyvene er givetvis blevet skræmt væk af de skjulte sirener, vi har sat op, siger Carsten Ralf.
Han er med egne ord ovenud tilfreds med løsningen, som han betegner som meget simpel og let at betjene. "Jo, flere værdier vi har fået i det nye kontor, jo vigtigere er det at have en indbrudsalarm, og jeg er meget tilfreds med, at vi har investeret i alarmen - den gør mig meget tryg", siger Carsten Ralf.